Ladby kirkeruin

På en bakke lidt udenfor Ladby ligger Ladby Kirkeruin. Kirken blev formentlig bygget i 1200-tallet. Kirken blev nedlagt i 1560, da Herluf Trolle byttede sin gård i Nordsjælland med Frederik 2.s Skovkloster.

Kirkens interiør og klokke blev genbrugt på Herluf Trolles nyerhvervede herregård, som blev omdøbt "Herlufsholm". Da Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøje var barnløse, besluttede de at oprette en skole for adelige børn.

Herlufsholm er i dag en af landets ældste kostskoler, men man behøver ikke længere være adelig for at blive optaget på skolen.

I dag er Ladby Kirkeruin et udflugtsmål og der afholdes engang imellem udendørs gudstjenester på stedet.  

Kilde: Herlufsholm.dk 'Fra gods til skole'